Hej med jer
Jeg har kigget lidt rundt her på K10 og kan ikke umiddelbart finde en tråd der omhandler det samme. Jeg kunne godt tænke mig at få lidt syn fra andre på min arbejdsgivers udregning af feriedage jeg bruger. Sagen er hel ny, så ud over jeg blot har talt med kommunen i dag, så har jeg endnu ikke kontaktet andre. Så jeg er med på at fagforeningen vil kunne hjælpe, så det her handler blot om at få andre øjne på sagen.
Jeg er fleksjobber, ansat med skånehensynet nedsat tid - arbejder 4 dage om ugen.
Hvis jeg holder en enkelt feriedag, så bliver jeg trukket 1,25 feriedag og ikke 1 feriedag som mine øvrige kolleger. Jeg er overbevist om, at arbejdsgiver ikke har lov til dette, men selv kommunen synes det lyder rimeligt. Dog har ingen af dem formået at finde noget om det hverken i ferieloven eller fleksjobordningen.
Argumentet fra arbejdsgiver er, at jeg kan få mange flere feriedage, hvis jeg afholder enkelte feriedage fremfor hele uger. Det de hentyder til er hvis jeg konstant vælger at ligge mine feriedage på torsdag/fredag (har arbejdsfri om onsdagen som led af mit skånehensyn), så vil jeg have flere feriedage end andre. De glemmer bare at min såkaldte onsdagsfridag bliver brugt til at restituere og altså ikke en almindelig fridag som var det weekend eller ferie. I øvrigt bruger jeg slet ikke mine feriedage på den måde - og hvis det var tilfældet ville der nok være en chef der skulle fortælle at den går ikke. Jeg er med på, at når jeg holder 14 dages ferie, så bliver jeg naturligvis trukket for 10 dage - for så skal jeg selvfølgelig ikke have min restitueringsdag. Så det her er altså enkelte fridage, hvis jeg f.eks. vil holde en feriedag på en mandag.
Jeg har en kollega der også er fleksjobber med samme skånebehov, dog er han fysisk på arbejdspladsen 5 gange om ugen. Holder han 1 feriedag bliver han dermed også kun trukket for 1 feriedag - og ikke 1,25 feriedage.
Jeg synes det er enormt diskriminerende og jeg er overbevist om at det næppe kan være lovligt. En fleksjobber er jo ansat i 37 timer og aflønnes for 37 timer pr. uge - og optjener som enhver anden retten til 25 dages ferie om året.
Lad os sige at vi er tre medarbejdere - alle har optjent 25 feriedage:
Ansat 1 - ansat i ordinært arbejde
Ansat 2 - ansat som fleksjobber, skånehensyn nedsat tid. Aftalt til at være fysisk på arbejdspladsen 4 dage om ugen
Ansat 3 - ansat som fleksjobber, skånehensyn nedsat tid. Aftalt til at være fysisk på arbejdspladsen 5 dage om ugen
Alle tre ansatte holder 2 ugers ferie og benytter derfor 10 feriedage. Restferie er således 15 dage. Herefter vælger alle tre at holde fri hver mandag i 4 uger.
Ansat 1 og ansat 3 som er fysisk tilstede på virksomheden afregnes med at holde 4 feriedage og har dermed 11 feriedage tilbage.
Ansat 2 som er fysisk tilstede på virksomheden afregnes med at holde 4 feriedage á 1,25 feriedage, altså i alt 5 feriedage og har dermed blot 10 feriedag tilbage - én mindre end kollegerne.
Dette er til trods for, at alle tre holder ferie på de samme tidspunkter og alle tre er ansat efter gældende overenskomst og er omfattet af de samme arbejdstidsregler (dette er man jo nemlig som fleksjobber uanset skånehensyn!).
Håber alt ovenstående giver mening... Er der nogle der har været ude for lignende og hvordan håndterede I det? Lad mig endelig høre jeres tanker omkring dette - som sagt har jeg ikke været i fagforeningen, men min arbejdsgiver har talt med HK som siger det er ok det de gør. De har - som jeg - også talt med kommunen som også bakker det op. Personligt synes jeg bare det er diskriminerende og forskelsbehandling.
Hvad tænker du?
Mange hilsner
Helle