Quantcast
Channel: K10 - Flexjob & Førtidspension
Viewing all 7312 articles
Browse latest View live

valg af læge med speciale

$
0
0
Hej herinde
Er der et sted hvor jeg kan se hvad i syntes om de forskellige læger, vi bliver undersøgte af?
Min ulykkesforsikring vil have mig undersøgt af Morten Søe eller
Jane Linnet. Begge fra neurokirurgisk afdeling på OUH.
håber at i kan hjælpe

Frakendelse af trivselsbil?

$
0
0
Jeg er i vildredde i forhold til, hvordan jeg skal forholde mig rent juridisk... Fik tilkendt trivselsbil for mindre end 1 år siden grundet alvorlig funktionsnedsættelse.
Imod alle odds er der sket forbedringer i min funktionsnedsættelse, hvilket jo er fantastisk.
Da jeg fik tilkendt bilen kunne jeg grundet rygmarvsskade gå mindre end 100 meter og det endda med hjælpemidler.
Sådan er det helt mirakuløst ikke længere - jeg kan gå væsentligt længere i dag og uden hjælpemidler. Dette er relativt nyt (stille og roligt inden for de sidste par måneder) og der sker hele tiden fremgang. Jeg er selvsagt lykkelig (især fordi alle læger havde spået en fremtid i kørestol indenfor overskuelig tid).

Imidlertid er jeg i tvivl om, hvordan jeg står i forhold til bilen. Bilen er specielt indrettet til mig og de funktionsnedsættelser, der var. Jeg har derfor diverse kørekortskrav i forhold til gear, bremser, rat osv. Om jeg på nuværende tidspunkt ville være i stand til at køre en almindelig bil er nok tvivlsomt, men jeg har da et håb/forventning om, at det vil kunne ske en gang i fremtiden.

Jeg fik bl.a. tilkendt bilstøtten pga den meget korte gangdistance - og den holder i hvert fald ikke længere.

Er jeg allerede nu forpligtet på at henvende mig til kommunen og fortælle om min fremgang eller kan jeg lovlig vente til jeg ved, hvor det bærer hen? Jeg har ikke haft det traditionelle sundhedssystem involveret, så endnu ved min egen læge ikke, hvad der er sket, men da jeg snart skal have fornyet mit kørekort vil lægen naturligvis kunne se, at jeg har fået det rigtig meget bedre - hvilket jeg også glæder mig til.

Jeg er IKKE ude på at snyde - hvis jeg ikke er berettiget til trivselsbil, skal jeg naturligvis ikke ha' den. Omvendt, hvis jeg er og stadig har brug for den, vil jeg jo heller ikke brænde alle broer.

Da der endnu er godt 5 år, inden lånet er betalt ud, er det under alle omstændigheder næppe sandsynligt, at jeg er berettiget til bilen i hele denne periode, så et andet spørgsmål går på, hvordan kommunen vil forholde sig i forhold til den egenbetaling jeg har haft, da jeg valgte en dyrere model?

Alt er jo så glædeligt for mig, men jeg kan mærke,at det også stresser mig, at jeg ikke ved om, jeg lige nu gør noget ulovligt ved ikke at have oplyst kommunen om min fremgang, så håber rigtig meget på noget feedback - har googlet og googlet, men kan simpelthen ikke finde noget, der minder om min situation.

Fleksjob og privatliv

$
0
0
Hejsa

Jeg er pt i praktik i en virksomhed, med henblik på fastansættelse.

Jeg startede 16 timer om ugen fordelt på 4 dage. Er nu nede på 3 timer om dagen 4 dage om ugen. Jeg har fri hver onsdag.

Jeg har skulder, ryg og nakkeproblemer efter en arbejdsulykke. Og mit nye job er på et lager. Nogle ting står højt, andre meget lavt og nogle ting er lidt tunge. De tunge ting tager andre for mig nu. Men der er mange løft i løbet af dagen.
Jeg har så stærke smerter hver dag at jeg intet kan når jeg kommer hjem.
Min fridag om onsdagen bliver brugt på at tage stærke piller så jeg kan komme igennem torsdag og fredag og weekenden ligeledes så jeg kan begynde mandag igen.

Jeg laver intet herhjemme, da min krop siger fra, så det er manden og sønnen der laver alt. Og manden går også på arbejde.
Jeg ser ingen mennesker og vi tager aldrig ud da jeg har så ondt eller er skæv af piller.

Jeg gik til fysioterapi i starten, men da jeg kun får hvad der svarer til kontanthjælp har jeg ikke 400 kr om ugen til den slags og kan ikke få tilskud. Så det har jeg må vælge fra.

Jeg kan ikke gå længere ned i tid for så kan de ikke bruge mig på lageret og det er svært at få folk til at hjælpe hele tiden.

Tidligere har jeg været jobprøvet på kontor og det er gået super med op til 16-18 timer om ugen.

Hvor langt skal jeg gå i det her før jeg siger stop?
Føler ikke at min jobkonsulent hører mig, men presser på for at de skal beholde mig. Og jeg er ikke hende som råber højst, tværdig mod.

Jeg er så slidt op af de 5 uger jeg har været der at jeg hyler hele tiden og har konstant ondt.

Førtidspension og skilsmisse.

$
0
0
Førtidspension og skilsmisse.
Pensionen er reguleret efter ægtefælles indkomst. Ved skilsmisse hæves dette beløb til max. Men fra hvornår?

Er det når ansøgningen sendes til Statsforvaltningen?
Når ægtefællerne er flyttet fra hinanden?
Eller når Statsforvaltningen har godkendt skilsmissen?

ASK sag godkendt, midlertidig erhvervsevnetab!

$
0
0
Min sag er anerkendt fra arbejdsskadestyrelsen med en mengrad på 15%. Jeg er i et ressourceførløb på 3 år og er derfor uafklaret i forhold til erhvervsevne. Kan og skal arbejdsskadestyrelsen lave en midlertidig erhvervsevnetab med en løbende udbetaling, eller kan de vente til min sag hos kommuen er afgjordt?
Hvis de skal lave en midlertidig erhvervsevnetab, hvor lang tid må derså maks. gå fra sagen er anerkendt til en afgørelse på det midlertidige erhvervsevnetab skal forelægge.

Flytte til ny kommune på sygedagpenge

$
0
0
Kære folk.

Jeg har et relateret spørgsmål:

Jeg har snart været på sygedagpenge i 52 uger og står derfor foran generel varighed. Samtidig skal jeg nok snart starte i virksomhedspraktik, så min nuværende kommune ser ud til at ville give mig sygedagpenge i længere tid end den generelle varighed.

Problemet er, at jeg ikke har kontakt til venner og familie i min nuværende kommune - de er ret langt væk, og jeg vil derfor gerne flytte.

Kan jeg nogenlunde regne med, at den nye kommune også - sandsynligvis - vil forlænge min sygedagpengeperiode? Socialrådgiver mm. skriver i sin seneste rapport, at jeg ikke er klar til at blive hverken fuldt eller delvist raskmeldt. (Jeg vil tro, at jeg hurtigere vil kunne blive rask i mere vante omgivelser med mit netværk omkring mig.)

Hvilken slags hjælp kan man få ift. flytning - kan man være så heldig at få anvist bolig i den nye kommune?

Jeg har forholdsvist gode erfaringer med min socialrådgiver, men jeg ville meget gerne have jeres hjælp til dette, så jeg griber sagen an bedst muligt.


Tusind tak!!! :-)

Hvor lang tid har teamet og kommunen til at gøre en sag færdig?

$
0
0
Hej

Min mand var til møde hos rehabiliteringteamet d. 13 august.

Han fik hverken tilkendt førtidpension, fleks eller resourseforløb. De sagde faktisk til ham, at han skal ud i ny arbejdsprøvning, da de mente, at den sidste var forældet. Den er tilbage fra 2010

I følge Ankestyrelsens principafgørelse 26-14 skal kommunen træffe en afgørelse.

Vi har d. 17 september i dag. Og min mand har ikke fået en afgørelse endnu fra kommunen.

Hvor lang tid har rehabiliteringstemaet og kommunen til at færdigbehandle sagen og sende afgørelsen til min mand?

På forhånd tak :)

Skillelinjen mellem førtidspension og fleksjob i få timer

$
0
0
Vorherre til hest...

Nu er der lige udkommet en vejledning om skillelinjen mellem førtidspension og fleksjob i få timer..

Vejledningen er udkommet d. 11. september 2014

Vejledningen hedder "Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen"

Linket til denne vejledning kan desuden findes under vores nyttige links

I denne vejledning står der følgende:

Citat:

B. Skillelinjen mellem førtidspension og fleksjob i få timer
I nogle sager, hvor en borger aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, vil kommunen visitere en borger til fleksjob i få timer om ugen.

Det fremgår af vejledning om fleksjob, at

”En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor det vurderes, at personen aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimelig periode.

Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.

Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, eller personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres, vil kunne tilkendes førtidspension. ”

Det betyder, at der skal være en velbegrundet og realistisk mulighed for, at arbejdsevnen kan forbedres inden for en rimelig periode, i de tilfælde hvor kommunen visiterer en borger med en meget begrænset arbejdsevne til et fleksjob i få timer om ugen.
Kilde: http://sm.dk/filer/lovstof/vejlednin...bejdsevnen.pdf

Så er det at man spørger ind til alle de mennesker som er visiteret til fleksjob på 1 time og nedefter...

Hvad er det lige der er sket i disse sager...

Er alle de sager....sager hvor man efter det første fleksjob vil tildele førtidspensioner hvis disse mennesker IKKE er kommet op i tid...

Det kan vel ikke være anderledes...ihvertfald ikke hvis man skal følge ovenstående vejledning..

Så er man visiteret til et fleksjob på mindre end et par timer....altså under 2 timer...ja så skal man bestemt holde øje med hvad der sker efter første revurdering...og sikre sig at ovenstående vejledning bliver fulgt og at der gives en førtidspension hvis man ikke er kommet op i tid i sit fleksjob..

udeblivelse fra jobcenter

$
0
0
hvad stiller man op hvis man ikke er i stand til at møde op til jobcenteret

grundet angst

hjælp

$
0
0
Jeg er kommet i en rigtig røv situation.
Jeg fik tildelt fleksjob i december 2013, desværre var jeg gift med en nar, der tilmeldte mig til en online uddannelse, hvor man så fik su, så han havde flere penge at gøre godt med.
kommunen havde givet slip i mig, da jeg jo var gift.
i starten af 2014 måtte jeg gå fra ham, da han nu også havde været mig utro og tævet mig.
jeg var tilmeldt su fra jan-nov 2014 (mener jeg)

Jeg er nød til at bede om hjælp,

er mit bevis helt væk?
Skal jeg igennem hele møllen en gang til?
Hvor i lovgivningen står der noget om det?

Jeg er led og ked af det hele, og kan pt ikke holde uvisheden ud. Grunden til det hele kommer nu, er jeg lige r flyttet til en ny kommunen, langt væk.

jeg håber i kan hjælpe mig, så jeg kan få lidt ro i sindet.

Afklaring hvordan 2014

$
0
0
Hej

Jeg er blevet aktiveret med en såkaldt mentor af Jobcenteret og er således tvangsindlagt til meningsløs tomgangssnak med denne, som oveni købet ligefrem mener at hun hjælper folk ved at stresse kronisk syge mennesker.

Men det er der jo desværre intet nyt i, så…

Mit spørgsmål er: hvordan gør man, hvis man vil afklares og "gøre sig fortjent" til et af disse rehabiliteringsmøder, så jeg evt. komme lidt videre med fleks, ftp eller "ressourceforløb".

Jeg er på kontanthjælp, bor i kbh. og der foreligger en del dokumentation af min manglende arbejdsevne i forvejen, så mangler såvidt jeg ved kan se, en udtalelse fra min nuværende læge og min tidligere psykolog. Sidstnævnte gik jeg hos pga. af - ja stress pga. JC. :mad:

Er det sådan, at JC har en slags checkliste, når man er i "risiko for at ende på ftp"?

Tak for evt. svar :-)

PS Beklager de mange citationstegn, men de er jo desværre nødvendige i et politisk system og et JC ditto, hvor glad fascisme og orwellsk nysprog hersker.

Et ekstra spørgsmål: blev i øvrigt fornylig tilbudt at af en SB ved et afklaringscenter, at hun kunne anbefale til JC et ressourceforløb. Er det noget jeg bør tage imod, sådan som tingene nu er ift. ftp?

Såvidt som jeg, har jeg ladet mig fortælle er disse forløb jo blot et andet ord for mere meningsløs aktivering....

Min kamp for Retssikkerhed i Rehabiliteringsteamet

$
0
0
Jeg opretter denne tråd, for at kunne føre log over aktivitet på området, i kampen om en anstændig sagsbehandling som er i overenstemmelse med retsregler, nu hvor Beskæftigelsesministeriet har forringet retssikkerheden på mange måder.

Der skal fokus på området.;)

Overordnet set, handler det om manglende klagemuligheder og dertilhørende tilkendelsestidspunkt.



http://www.avisen.dk/lang-sagsbehand...px?fk=1&deck=A

Kommunernes landsforening (KL) afviser, at der er et problem.
”Vi kan ikke genkende, at der skulle være en sagspukkel på dette område," siger Niels Arendt Nielsen, kontorchef i KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervskontor.
Han siger, at KL’s generelle indtryk er, at det går rigtig godt med den nye fleksjobordningen, og at både arbejdsgivere og medarbejdere er meget tilfredse.
Han mener, man skal huske på, at det tager tid at blive udredt til, om man er berettiget til fleksjob.
"For at få et fleksjob skal ens arbejdsevne være varigt og væsentligt nedsats. Det kræver eksempelvis en arbejdsprøvning, som jo i sagens natur ikke klares på en enkelt dag," siger Niels Arendt Nielsen."



- Mit modsvar er, at når det hele er så nyt, og det nævnes for første gang nu - så er det klart at KL ikke vil erkende, at der er et problem.



http://www.avisen.dk/lang-sagsbehand...en_282461.aspx

I Norddjurs Kommune samler byrådsmedlem for Enhedslisten Ulf Baldrian Kudsk Harbo sager af samme type, og prøver at skabe opmærksomhed om problemet. Han mener, der er hul i retssikkerheden.


"Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau forstår frustrationen over ikke at kunne få en krone, mens man bare venter på kommunen.
”Det handler jo både om økonomi, men også om at få et fremtidsperspektiv,” siger hun.
Hun mener, at der er to forklaringer på de lange sagsbehandlingstider.
Den ene er, at mange sager er virkelig komplicerede. Den anden årsag er, at arbejdspresset hos socialrådgiverne er højt, fordi reformen af førtidstidspension har givet mange nye sager."




http://www.avisen.dk/kommunens-somme...-m_282109.aspx


25-årige Deniz Mercan ventede fra juni til september på, at der skete noget i hans sag. Imens sad han fast på ægtefælleforsørgelse,
”Hvorfor skal jeg tabe penge på, at min læge og kommunen holder sommerferie?” siger Deniz Mercan."


Kommunerne har en økonomisk fordel ud af at trække sagen i langdrag. Det viser også, at det har store økonomiske konsekvenser for syge borgere, som enten er på ægtefælleforsørgelse eller ramt af den gensidige forsørgerpligt,” siger han.
Hvis Deniz Mercan i stedet søgte om førtidspension på det foreliggende grundlag, og fik et, ville han få førtidspensionen betalt med tilbagevirkende kraft fra den dag han søgte det.
”Jeg synes politikerne skal gribe ind, så loven kan ændres, så man får pengene med tilbagevirkede kraft,” siger han.



Det fremgår også af denne dom at:
http://www.elmer-adv.dk/midlertidig-...fra-15-til-50/

”Retten har herunder lagt vægt på, at det ikke bør komme (pågældende) til skade, at kommunen ikke (før oktober 2013) har iværksat en arbejdsprøvning eller tilbudt … et omskolingsforløb. Det er endvidere lagt til grund, at (hun) har deltaget efter bedste evne og taget imod de behandlingsforløb, hun er blevet tilbudt”.

Hvilket må betyde, at en borger ikke må lide last, fordi at kommunen har været længe om at behandle en sag.

-

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30383 - Indhentning af oplysninger - statistik tilsendt samtlige i Beskæftigelsesudvalget.

Grupper: Syg i Aalborg – Syg i Aalborg (Ressourceforløb) - Syg i Region Midt og Øst – Syg i Kolding - K10
Spørgsmålet lød
"Til dig som har været for Rehabiliteringsteamet: Hvor lang tid gik der, fra din sagsbehandler satte din sag igang, indtil du havde været for Rehabiliteringsteamet?"
1 måned – 7 personer
2-3 måneder – 9 personer
4-6 måneder - 8 personer
over 6 måneder – 8 personer


Konklusion:
Kun 7 ud af de 32 (under 1 måned) mennesker fik en hurtig sagsbehandling. 2 har tilkendegivet, at der var tale om afbud, og at de derfor fik muligheden for at komme for Rehabiliteringsteamet tidligere end forventet.
Resten dvs. 25 eller 78 % måtte vente over 2 måneder.

Resultatet viser tydeligt, at det har store økonomiske konsekvenser for folk som er ramt af Ægtefælle forsørgelse eller Gensidig forsørgerpligt eller nedsættelse af ydelse pga. ægtefælle/gensidig forsørgerpligt, at sagsbehandlingstiden varierer så meget, hvilket strider i mod retssikkerhedsloven og forvaltningsloven og grundlæggende forvaltningsretslige grundprincipper.

Hvilke ændring Ftp. til Folkepension

$
0
0
Er der nogen her, der kan / vil hjælpe med lidt flere informationer, ?
evt. en der selv har prøvet det samme,

Til næste år, går jeg fra Førtidspension til Folkepension,
jeg har forsøgt at finde ud af hvordan det påvirker min økonomi,
bla. på - Borger.dk

tilsyneladende bortfalder hele Invaliditetbeløbet på kr. 2.873 / mdr.
det er mange penge, så der skal laves om på mange nuværende vaner,

men er der andre ting der ændres, ved overgang til Folkepension, ?
- boligtilskud / boligydelse, er ikke sådan ligetil at beregne,

jeg er single, har ingen andre indtægter, - får ældrecheck,
og ATP kr. 236,00 pr. mdr. efter skat,
har en smule renteudgifter ifm. afdrag på bil,

bor til leje i en boligforening i Horsens området, (2 vær. 65 m2)

Indkaldelse via SMS?

$
0
0
Hej allesammen

Jeg er sygemeldt på kontanthjælp og plejer at blive indkaldt til jobcentermøde hver tredje måned. Denne gang har jeg ikke fået en indkaldelse. Jeg har skrevet til jobcentret via e-boks (hvor jeg plejer at kommunikere med dem), men ikke fået svar. Jeg er jo dødnervøs for at de stopper min udbetaling.

Kan de have ændret procedure, således at de indkalder via SMS? Jeg har nemlig ikke det telefonnummer længere som står i min journal, så jeg ville aldrig få svar på det via telefon.

Er der nogen der har været ude for at blive indkaldt via SMS?

Mvh. Solnedgang

Jobansøgninger når man er visiteret til fleksjob

$
0
0
Skal man søge på alle Jobs der er eller kan man nøjes med at søge fleksjob?

Jeg spørger da min jobkonsulent vil have jeg søger på en stilling på 25 timer og alle kvalifikationerne som de skrive man skal have har jeg ikke.

Er på nuværende tidspunkt på ledighedsydelse indtil jeg finder et fleksjob og er nu i virksomhedspraktik og arbejder 14 timer om ugen.

Jeg synes det virker lidt fjollet, at jeg skal søge på noget jeg ved jeg ikke kan holde til og noget jeg ikke kan finde ud??????

Personlighedstest ??

$
0
0
Hej alle samme

Er der nogen a jer som under udredningen af sit helbred før en mulig ansøgning om fleksjobs bevilling er blevet bedt om at få lavet en personlighedstest ??

Jeg er netop blevet bedt om at få lavet en personlighedstest af Psykolog Thomas Elsborg fra Stressklinikken.nu

Jeg undre mig over hvorfor man skal have lavet en personlighedstest under en helhedsvurdering og hvad det skal bruges til ??

Mvh
Iamforever

Fleksjob og privatliv... Hjælp

$
0
0
Har efterhånden været i fleksjob i 1 1/2 år. Blev for 1/2 år siden fastansat. Hvilket gav ro på,det hele. Økonomi, at man kan godt selvom man har haft 5 blodpropper. Dette er efterhånden 4 år siden. Fik mod på at komme ud og være socialt. Meldte mig derfor ind i en kajakklub. Selvfølgelig for at træne min krop og få et fællesskab med andre mennesker. Jeg fortalte mine kollegaer det og hvis de følte jeg var for fraværende eller andre ting var det derfor. Gennemførte, blev efterhånden meget mere glad fik overskud til min familie mm. Mine problemstillinger er enkelte fysiske begrænsninger, men en del kognitive. Lige før ferien meldte arbejdspladsen ud at jeg skulle nå noget ekstra en dag om ugen pga ændrede fridage. Vi snakkede kort og jeg meldte at jeg ikke kunne se hvordan det kunne lade sig gøre, men indvilligede i at prøve det af. Det har vi gjort i 1 1/2 md. Nu og meldte jeg at jeg kunne ikke få,det til at holde sammen og kan mærke at jeg enten er stresset eller måske på vej mod en depression ( lægen er ikke sikker). Da jeg gik igang med kurset planlagde vi det således at det skulle gå mindst ud over arbejde. Jeg lavede intet i den periode der hjemme. Det var noget min kæreste og jeg blev enige om det var det vær i den periode.....
Efter en samtale med chefen mente hun at jeg brugte for meget energi i min fritid. Plus en masse andre undskyldninger..... Sumusumarum er den sidste 1 1/2 medhør jeg siddet hjemme som jeg har gjort i store træk de sidste 4 år. Kan det være rigtig? Ville egentlig kontakte min jobkonsulent. Men frygter lidt jeg kommer på en kollisionskurs... Hvad ville i gøre??

2 læger

$
0
0
Nu er jeg sygegruppe 2 og har derfor ikke nogen egentlig fast læge. Men jeg bruger min gamle læge, men også en lokal læge og derfor har jeg egentligt 2 faste læger på en gang.

Men informationen er sparsomt og kommunen aner ikke en brik.

Må jeg så reelt set vælge mellem de to når der skal skrives noget fra "min egen læge"?

Nu kan jeg også selv gå til special læger (kræver ikke henvisning når man er gruppe to), men så får jeg en 3. læge ind over og det virker ikke til at journal system eller sundhed.dk er særligt godt gearet til mere end en læge af gangen+special læger.

Andre der har yderligere erfaring eller information?

DUKH spørger dig

$
0
0
Har du som borger erfaringer fra sagsbehandling på handicapområdet, hører vi gerne om dem


I DUKH gennemfører vi for tiden en undersøgelse af samarbejdet mellem borger og myndighed. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan forskellige faktorer påvirker borgerens opfattelse af samarbejde med kommunen og sagsbehandleren. Vi spørger f.eks. ind til, hvordan du har kommunikeret med din kommune, hvor hurtigt der bliver reageret på dine henvendelser, om du føler dig vejledt i tiltrækkelig grad og mange, mange andre ting.

Så hvis du har haft et kortere eller længerevarende sagsforløb i en kommune, enten fordi du er pårørende til en person med handicap, eller du selv har et handicap, så hører vi gerne fra dig.

Undersøgelsen består af 25-30 spørgsmål (alt efter dine svar), som kan besvares i løbet af 10 minutter.

Din besvarelse og resultaterne af undersøgelsen skal bruges som baggrund for en række artikler, som vi planlægger at udgive i løbet af dette efterår. Vi trækker lod blandt de indsendte besvarelser om en lille erkendtlighed.

Samarbejdsundersøgelse

https://da.surveymonkey.com/s/dukh_analyse

Hilsen Peter ;)

Ja, der skal vel besvares af samtlige medlemmer af k10 samt 3 x så mange gæster?

Støtte til kontanthjælpsmodtager

$
0
0
Hej
Jeg er ny her på sitet og fik at vide jeg skulle prøve at henvende mig her med mit spørgmål.
Jeg er enlig forsørger til 4 børn og er på kontanthjælp.
Mit spørgsmål går på at jeg har hørt at man kan få hjælp til kontigent til børnenes sport. Men da jeg også bed at man ikke bare kan gå med og sige at man gerne vil have hjælpen da det er en stor udgift for mig på 2500 halvårig, ved jeg at de vil sige det kan man ikke med mindre jeg kan bevise at jeg kan få det.
Da jeg ikke ved hvor man skal finde paragraffen om det vil jeg høre her om der var nogle herinde som kunne hjælpe.
Viewing all 7312 articles
Browse latest View live


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>