Hej,
jeg håber der er nogle der evt kan give mig lidt gode råd.
For at gøre en meget lang historie så kort som muligt, så har jeg været i systemet i over 10år (har været syg med depression siden 90'erne).
Jeg har svær depression, personlighedsforstyrrelser, angst, rygproblemer efter biluheld m.m.
Jeg har været hos utallige psykologer, psykiatere helt tilbage fra 90'erne, har været fyldt med medicin (er jeg ikke længere på, kan ikke tåle det) og intet har hjulpet på min psykiske tilstand, den er blot blevet værre med årene.
Jeg har været igennem 2 arbejdsprøvninger i et center (kan ikke klare at blive sendt ud på en "rigtig" arbejdsplads).
I 2010 blev jeg sendt ud af kommunen til en skrækkelig modbydelig arrogant speciallæge der knækkede mig fuldstændigt. Hans vurdering var at jeg blot led af en lettere depression og jeg bare skulle have noget medicin. På baggrund af dette, valgte kommunen at sige jeg skulle have et ordinært arbejde, men de vidste bare ikke hvordan det skulle kunne lade sig gøre (de modsagde sig selv). Jeg ankede, og sagen med hjemvist af Beskæftigelsesankenævnet der sagde den ikke holdte vand også fordi hans udtalelser modsagde fuldstændigt udtalelser fra alle andre.
Den udtalelse fra den speciallæge forfølger mig så nu noget så grusomt! Jeg er efter dennes udtalelse blevet sendt til endnu en psykiater i 2012. Denne udtalte at jeg ingen arbejdsevne har. H*n udtalte desværre også, at samtaleterapi evt ville kunne forbedre min livskvalitet, men ikke min arbejdsevne.
Jeg kom i endnu en arbejdsprøvning i et center og deres statusrapport sagde min arbejdsevne er ophævet i ethvert erhverv.
Min sb indstillede mig til FP i 2012. Pensionsnævnet gav afslag og begrundede det med den udtalelse fra 2010 samt at sidste psykiater havde sagt jeg evt kunne forbedre min livskvalitet. Jeg ankede og Ankestyrelsen har nu givet afslag. De anerkender at min arbejdsevne er nedsat, men de mener ikke der er nok dokumentation for at den er varigt nedsat på nuværende tidspunkt. Og de har lagt vægt på den udtalelse specielt fra 2010. :mad:
Min egen læge har efter ønske fra kommunen skrevet til dem, at h*n er enig i at min arbejdsevne er ophævet i ethvert erhverv + medicinsk behandling eller samtaleterapi ikke vil hjælpe, da dette er afprøvet i mange år. Dette dokument er ikke kommet med til Ankestyrelsen, da de først har bedt om det i forbindelse med, hvis jeg skulle videre til Rehab.teamet. Og det er jo så det, jeg kommer til at skulle nu.
Vil det være omsonst og spild af tid og penge, at tage min sag videre i retten? Så vidt jeg ved, er chancen for at vinde disse sager ikke særlig stor.
Jeg er bange for at møde Rehab.teamet, tanken om at der skal sidde så mange fremmede mennesker og vurdere mig gør mig dårlig. Oveni det er jeg bange for min egen reaktion, for føler jeg mig bare det mindste provokeret, trådt over tæerne af dem, så kan jeg ikke garantere mine handlinger. Jeg har fået nok nu, og jeg har undertrykt min vrede og aggressioner ved tidligere møder/undersøgelser så godt jeg kunne...men jeg kan ikke mere nu.
Undskyld det blev så langt, jeg håber i har kunne holde ud at tygge jer igennem det. :kram:
jeg håber der er nogle der evt kan give mig lidt gode råd.
For at gøre en meget lang historie så kort som muligt, så har jeg været i systemet i over 10år (har været syg med depression siden 90'erne).
Jeg har svær depression, personlighedsforstyrrelser, angst, rygproblemer efter biluheld m.m.
Jeg har været hos utallige psykologer, psykiatere helt tilbage fra 90'erne, har været fyldt med medicin (er jeg ikke længere på, kan ikke tåle det) og intet har hjulpet på min psykiske tilstand, den er blot blevet værre med årene.
Jeg har været igennem 2 arbejdsprøvninger i et center (kan ikke klare at blive sendt ud på en "rigtig" arbejdsplads).
I 2010 blev jeg sendt ud af kommunen til en skrækkelig modbydelig arrogant speciallæge der knækkede mig fuldstændigt. Hans vurdering var at jeg blot led af en lettere depression og jeg bare skulle have noget medicin. På baggrund af dette, valgte kommunen at sige jeg skulle have et ordinært arbejde, men de vidste bare ikke hvordan det skulle kunne lade sig gøre (de modsagde sig selv). Jeg ankede, og sagen med hjemvist af Beskæftigelsesankenævnet der sagde den ikke holdte vand også fordi hans udtalelser modsagde fuldstændigt udtalelser fra alle andre.
Den udtalelse fra den speciallæge forfølger mig så nu noget så grusomt! Jeg er efter dennes udtalelse blevet sendt til endnu en psykiater i 2012. Denne udtalte at jeg ingen arbejdsevne har. H*n udtalte desværre også, at samtaleterapi evt ville kunne forbedre min livskvalitet, men ikke min arbejdsevne.
Jeg kom i endnu en arbejdsprøvning i et center og deres statusrapport sagde min arbejdsevne er ophævet i ethvert erhverv.
Min sb indstillede mig til FP i 2012. Pensionsnævnet gav afslag og begrundede det med den udtalelse fra 2010 samt at sidste psykiater havde sagt jeg evt kunne forbedre min livskvalitet. Jeg ankede og Ankestyrelsen har nu givet afslag. De anerkender at min arbejdsevne er nedsat, men de mener ikke der er nok dokumentation for at den er varigt nedsat på nuværende tidspunkt. Og de har lagt vægt på den udtalelse specielt fra 2010. :mad:
Min egen læge har efter ønske fra kommunen skrevet til dem, at h*n er enig i at min arbejdsevne er ophævet i ethvert erhverv + medicinsk behandling eller samtaleterapi ikke vil hjælpe, da dette er afprøvet i mange år. Dette dokument er ikke kommet med til Ankestyrelsen, da de først har bedt om det i forbindelse med, hvis jeg skulle videre til Rehab.teamet. Og det er jo så det, jeg kommer til at skulle nu.
Vil det være omsonst og spild af tid og penge, at tage min sag videre i retten? Så vidt jeg ved, er chancen for at vinde disse sager ikke særlig stor.
Jeg er bange for at møde Rehab.teamet, tanken om at der skal sidde så mange fremmede mennesker og vurdere mig gør mig dårlig. Oveni det er jeg bange for min egen reaktion, for føler jeg mig bare det mindste provokeret, trådt over tæerne af dem, så kan jeg ikke garantere mine handlinger. Jeg har fået nok nu, og jeg har undertrykt min vrede og aggressioner ved tidligere møder/undersøgelser så godt jeg kunne...men jeg kan ikke mere nu.
Undskyld det blev så langt, jeg håber i har kunne holde ud at tygge jer igennem det. :kram: