Hej alle.
Jeg bliver nød til at sende en nødraket i vejret og håber, at i kan hjælpe mig en smule videre.
Den 4. december 2013 kontaktede jeg en sagsbehandler på Jobcenteret i min bopælskommune, med henblik på at søge førtidspension eller ressourceforløb, da jeg i bogstavelig forstand hverken kunne gå, kravle eller krybe. Pådrog mig 2 diskusprolapser i foråret 2011, som ikke kunne opereres. På trods af massiv genoptræning hos fysioterapeut og utallige besøg hos kiropraktor, fik jeg det ikke meget bedre. Kiropraktoren måtte smide håndklædet i ringen, da han mente, at jeg ligeledes havde hofteproblemer. Blev efterfølgende henvist til en privatpraktiserende reumatolog, hvor jeg hurtigt blev udredt. Medfødt hoftedysplasi og nedslidning af venstre hofte samt slidgigt i de 5 nederste lændehvirvler. "Back to" genoptræning hos fysioterapeut igen, som desværre ikke havde den store effekt. Opsøgte den søde privatpraktiserende reumatolog igen (december 2013), da jeg til stadighed var utrolig smerteplaget. Reumatologen mistænkte, at jeg havde psoriasisgigt (på grund af psoriasislignende udslæt på albuer og knæ) samtidig var de øvrige symptomer til stede. Efter udredningen (røntgen, ultralydsscanninger, MR-scanninger, blodprøver medvidere), blev jeg diagnosticeret med psoriasisgigt og Morbus Bechterew. Kom i behandling med Methotrexat i begyndelsen af marts 2014, som har rigtig god effekt på smerter i fingre, tæer, skuldre og nakke. Desværre er der ingen effekt på bækkenet og hofterne - og skal derfor i biologisk behandling i løbet af sommeren. Per tiden overlever jeg på intramuskulære injektioner med kortison og NSAID.
Tilbage til problematikken med sagsbehandleren...
Siden min første henvendelse til sagsbehandleren, som var den 4. december 2013, er der stort set intet sket i min sag. Den 4. december 2013 underskrev jeg en erklæring om, at hun måtte indhente samtlige tilgængelige oplysninger om mig. Hun ville efterfølgende indhente statusattest hos min reumatolog. I februar 2014 kontakter hun mig telefonisk, da hun ville høre, hvordan jeg havde det. Hun havde på daværende tidspunkt endnu ikke indhentet statusattesten. I begyndelsen af marts 2014, kontakter jeg hende, da min reumatolog endnu ikke havde modtaget statusattesten. Sagsbehandleren påstod, at den var afsendt til reumatologen. I midten af marts 2014, havde reumatologen endnu ikke modtaget statusattesten. Jeg kontaktede efterfølgende sagsbehandleren, som påstod, at hun ikke kunne forstå, hvorfor reumatologen ikke havde modtaget attesten. Den var afsendt. Men sagsbehandleren ville sende attesten igen. Den 2. april 2014 kontakter reumatologens sekretær mig, da attesten endnu ikke er "arriveret" hos reumatologen. Jeg bliver i overført betydning "gal i skralden" og mailer til sagsbehandleren, at jeg, i løbet af en times tid, vil afhente pågældende attest på Jobcenteret og aflevere den personligt hos reumatologen. Efterfølgende kontaktede sagsbehandleren mig og forklarede, at hun skam havde afsendt attesten til min reumatolog, men desværre havde hun skrevet den forkerte adresse på kuverten, hvorfor reumatologen ikke havde modtaget attesten. Endvidere havde hun tidligere sendt 2 attester med digital post. Men desværre kunne min reumatolog ikke modtage attester digitalt, hvorfor sagsbehandleren ikke var af den opfattelse, at det var hendes skyld, at statusattesten havde haft en "forretningsgang" på 4 måneder!!! Såvel min reumatolog som jeg er naturligvis bekendte med, at ovennævnte forklaring fra min sagsbehandler kan karakteriseres, som en "historie fra de meget, meget varme lande". Jeg hentede naturligvis attesten på Jobcenteret og afleverede den personligt til reumatologen. Reumatologen udfyldte statusattesten, og sagsbehandleren havde den i hænde den 10. april 2014. Siden er det intet sket. Sagsbehandleren påstår, at den kommunale læge har været sygemeldt, hvorfor det kan tage en rum tid, før lægen er kommet igennem bunkerne. Hun påstod endda, at hun havde gennemgået bunken på lægens skrivebord - jeg lå i midten af bunken!!! Jeg kunne tidligst forvente en afklaring på min situation om 3 måneder, hvis jeg var heldig, påstod hun! Jeg har naturligvis stor forståelse for sygdom, og at bunkerne vokser i forbindelse med et sygefravær. Men jeg er oprigtigt i tvivl om, at den påståede sygdom blot er endnu en "Christian forklar mig røv", fordi hun har glemt at aflevere statusattesten til den kommunale læge.
Jeg har naturligvis klaget til Jobcenterets chef over sagsbehandlingen med kopi til den kommunale læge. Endvidere har jeg bedt om aktindsigt - og henstillet til, at jeg bliver tilknyttet en anden sagsbehandler. Jeg overvejer endvidere at klage til kommunalbestyrelsen, da det åbenbart er den eneste klageinstans, som er tilgængelig for borgere, som bliver "taget ved næsen" af Jobcentersystemet.
Er der andet, som jeg kan gøre, for at komme videre og blive prioriteret - i stedet for at blive nedprioriteret?
Er der andre, som har oplevet en lignende behandling af systemet! Hvad har i gjort for at komme videre?
Jeg er i øvrigt gift og modtager ingen sociale ydelser eller lignende. Familiens økonomi er naturligvis på katastrofekurs, da jeg ikke har kunnet bidrage med indtægt siden 2011.
HJÆÆÆÆLP...
Jeg bliver nød til at sende en nødraket i vejret og håber, at i kan hjælpe mig en smule videre.
Den 4. december 2013 kontaktede jeg en sagsbehandler på Jobcenteret i min bopælskommune, med henblik på at søge førtidspension eller ressourceforløb, da jeg i bogstavelig forstand hverken kunne gå, kravle eller krybe. Pådrog mig 2 diskusprolapser i foråret 2011, som ikke kunne opereres. På trods af massiv genoptræning hos fysioterapeut og utallige besøg hos kiropraktor, fik jeg det ikke meget bedre. Kiropraktoren måtte smide håndklædet i ringen, da han mente, at jeg ligeledes havde hofteproblemer. Blev efterfølgende henvist til en privatpraktiserende reumatolog, hvor jeg hurtigt blev udredt. Medfødt hoftedysplasi og nedslidning af venstre hofte samt slidgigt i de 5 nederste lændehvirvler. "Back to" genoptræning hos fysioterapeut igen, som desværre ikke havde den store effekt. Opsøgte den søde privatpraktiserende reumatolog igen (december 2013), da jeg til stadighed var utrolig smerteplaget. Reumatologen mistænkte, at jeg havde psoriasisgigt (på grund af psoriasislignende udslæt på albuer og knæ) samtidig var de øvrige symptomer til stede. Efter udredningen (røntgen, ultralydsscanninger, MR-scanninger, blodprøver medvidere), blev jeg diagnosticeret med psoriasisgigt og Morbus Bechterew. Kom i behandling med Methotrexat i begyndelsen af marts 2014, som har rigtig god effekt på smerter i fingre, tæer, skuldre og nakke. Desværre er der ingen effekt på bækkenet og hofterne - og skal derfor i biologisk behandling i løbet af sommeren. Per tiden overlever jeg på intramuskulære injektioner med kortison og NSAID.
Tilbage til problematikken med sagsbehandleren...
Siden min første henvendelse til sagsbehandleren, som var den 4. december 2013, er der stort set intet sket i min sag. Den 4. december 2013 underskrev jeg en erklæring om, at hun måtte indhente samtlige tilgængelige oplysninger om mig. Hun ville efterfølgende indhente statusattest hos min reumatolog. I februar 2014 kontakter hun mig telefonisk, da hun ville høre, hvordan jeg havde det. Hun havde på daværende tidspunkt endnu ikke indhentet statusattesten. I begyndelsen af marts 2014, kontakter jeg hende, da min reumatolog endnu ikke havde modtaget statusattesten. Sagsbehandleren påstod, at den var afsendt til reumatologen. I midten af marts 2014, havde reumatologen endnu ikke modtaget statusattesten. Jeg kontaktede efterfølgende sagsbehandleren, som påstod, at hun ikke kunne forstå, hvorfor reumatologen ikke havde modtaget attesten. Den var afsendt. Men sagsbehandleren ville sende attesten igen. Den 2. april 2014 kontakter reumatologens sekretær mig, da attesten endnu ikke er "arriveret" hos reumatologen. Jeg bliver i overført betydning "gal i skralden" og mailer til sagsbehandleren, at jeg, i løbet af en times tid, vil afhente pågældende attest på Jobcenteret og aflevere den personligt hos reumatologen. Efterfølgende kontaktede sagsbehandleren mig og forklarede, at hun skam havde afsendt attesten til min reumatolog, men desværre havde hun skrevet den forkerte adresse på kuverten, hvorfor reumatologen ikke havde modtaget attesten. Endvidere havde hun tidligere sendt 2 attester med digital post. Men desværre kunne min reumatolog ikke modtage attester digitalt, hvorfor sagsbehandleren ikke var af den opfattelse, at det var hendes skyld, at statusattesten havde haft en "forretningsgang" på 4 måneder!!! Såvel min reumatolog som jeg er naturligvis bekendte med, at ovennævnte forklaring fra min sagsbehandler kan karakteriseres, som en "historie fra de meget, meget varme lande". Jeg hentede naturligvis attesten på Jobcenteret og afleverede den personligt til reumatologen. Reumatologen udfyldte statusattesten, og sagsbehandleren havde den i hænde den 10. april 2014. Siden er det intet sket. Sagsbehandleren påstår, at den kommunale læge har været sygemeldt, hvorfor det kan tage en rum tid, før lægen er kommet igennem bunkerne. Hun påstod endda, at hun havde gennemgået bunken på lægens skrivebord - jeg lå i midten af bunken!!! Jeg kunne tidligst forvente en afklaring på min situation om 3 måneder, hvis jeg var heldig, påstod hun! Jeg har naturligvis stor forståelse for sygdom, og at bunkerne vokser i forbindelse med et sygefravær. Men jeg er oprigtigt i tvivl om, at den påståede sygdom blot er endnu en "Christian forklar mig røv", fordi hun har glemt at aflevere statusattesten til den kommunale læge.
Jeg har naturligvis klaget til Jobcenterets chef over sagsbehandlingen med kopi til den kommunale læge. Endvidere har jeg bedt om aktindsigt - og henstillet til, at jeg bliver tilknyttet en anden sagsbehandler. Jeg overvejer endvidere at klage til kommunalbestyrelsen, da det åbenbart er den eneste klageinstans, som er tilgængelig for borgere, som bliver "taget ved næsen" af Jobcentersystemet.
Er der andet, som jeg kan gøre, for at komme videre og blive prioriteret - i stedet for at blive nedprioriteret?
Er der andre, som har oplevet en lignende behandling af systemet! Hvad har i gjort for at komme videre?
Jeg er i øvrigt gift og modtager ingen sociale ydelser eller lignende. Familiens økonomi er naturligvis på katastrofekurs, da jeg ikke har kunnet bidrage med indtægt siden 2011.
HJÆÆÆÆLP...