Jeg har efter mange år i systemet på kontanthjælp, endelig fået lov til at blive arbejdsprøvet.
Der har igennem tiden været mange undskyldninger fra kommunens side, om ikke at sende mig i arbejdsprøvninger, men nu er det så endelig lykkedes for mig at få det igennem, så jeg kan komme videre i systemet... Men men men... Så nemt er det så åbenbart ikke ! :eek:
Pga. de skånehensyn der skal tages højde for, har det ikke lykkedes den eksterne instans der skulle varetage min arbejdsprøvning, at finde et sted hvor jeg kan være... De har forsøgt i nogle måneder.
Jeg er i mellemtiden startet på genoptræning af min ryg, efter flere udtalelser/anbefalinger fra reumatologer og læger - jeg har facetledsyndrom og ''bløde'' diskus, der fra tid til anden flytter lidt rundt.
Jeg er startet træning hos Quick Care, som har et samarbejde med kommunen, og jeg træner 3 gange om ugen... Det fungerer rigtig godt for mig, selvom jeg ikke har det store overskud til andet, som fx. en fritidsinteresse, men jeg er taknemmelig for bare at få lov at træne.
Nu er det så sådan, at jeg idag har fået besked på at jeg skal skære ned på træningen, så jeg kan klare flere timer i en evt. arbejdsprøvning... Jeg har forsøgt at forklare dem, at det vel kan sidestilles med en fritidsinteresse, eller fx. bare det at kunne klare at gøre rent i sit hjem (hvilket jeg ofte ikke har overskud til) - så jeg derfor ikke forstår hvorfor jeg skal undvære den ene ting, som rent faktisk kan være med til at give et ærligt billede, af hvad jeg vil kunne klare at varetage af timer i et arbejde.
Kan det virkelig passe, at jeg skal undvære det der giver mig bare en smule glæde, for at kunne klare en arbejdsprøvning ?
Jeg ville kunne forstå det, såfremt jeg også havde overskud til at lave en eller anden ting i fritiden, men det er jo ikke sådan... :confused:
Jeg vil så gerne afklares, så jeg ikke skal være på kontanthjælp... Men jeg føler bare hele tiden jeg bliver frataget muligheden for at komme videre !
Og nu er den eksterne instans så trådt ud af min sag, så jeg er atter en gang overladt til kommunen, uden hjælp af andres syn på mig og min sag.
Der har igennem tiden været mange undskyldninger fra kommunens side, om ikke at sende mig i arbejdsprøvninger, men nu er det så endelig lykkedes for mig at få det igennem, så jeg kan komme videre i systemet... Men men men... Så nemt er det så åbenbart ikke ! :eek:
Pga. de skånehensyn der skal tages højde for, har det ikke lykkedes den eksterne instans der skulle varetage min arbejdsprøvning, at finde et sted hvor jeg kan være... De har forsøgt i nogle måneder.
Jeg er i mellemtiden startet på genoptræning af min ryg, efter flere udtalelser/anbefalinger fra reumatologer og læger - jeg har facetledsyndrom og ''bløde'' diskus, der fra tid til anden flytter lidt rundt.
Jeg er startet træning hos Quick Care, som har et samarbejde med kommunen, og jeg træner 3 gange om ugen... Det fungerer rigtig godt for mig, selvom jeg ikke har det store overskud til andet, som fx. en fritidsinteresse, men jeg er taknemmelig for bare at få lov at træne.
Nu er det så sådan, at jeg idag har fået besked på at jeg skal skære ned på træningen, så jeg kan klare flere timer i en evt. arbejdsprøvning... Jeg har forsøgt at forklare dem, at det vel kan sidestilles med en fritidsinteresse, eller fx. bare det at kunne klare at gøre rent i sit hjem (hvilket jeg ofte ikke har overskud til) - så jeg derfor ikke forstår hvorfor jeg skal undvære den ene ting, som rent faktisk kan være med til at give et ærligt billede, af hvad jeg vil kunne klare at varetage af timer i et arbejde.
Kan det virkelig passe, at jeg skal undvære det der giver mig bare en smule glæde, for at kunne klare en arbejdsprøvning ?
Jeg ville kunne forstå det, såfremt jeg også havde overskud til at lave en eller anden ting i fritiden, men det er jo ikke sådan... :confused:
Jeg vil så gerne afklares, så jeg ikke skal være på kontanthjælp... Men jeg føler bare hele tiden jeg bliver frataget muligheden for at komme videre !
Og nu er den eksterne instans så trådt ud af min sag, så jeg er atter en gang overladt til kommunen, uden hjælp af andres syn på mig og min sag.