Var på endnu et aktivieringskursus forleden ( har været ledig i 3 år med lidt praktik/løntilskud undervejs) og det gik op for mig at jeg ikke er den eneste, der er blevet syg af ledighed.
Hvad gør man/vi i sådan en situation? Sagsbehandlerene vil have os hurtigt ud alt imens vi bliver mere og mere nedbrudt.
Det er svært synes jeg at fortælle at man ikke kan holde til systemet og at være ledig og samtidig få den støtte og forståelse der skal til for at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen vha. jobcenteret. Løsningen i deres hoveder er jo så bare en raskmeldning og tvungen aktivering eller at man bliver overladt til sig selv og kun indkaldt til "proforma" 5 min. samtaler hver 3. måned.
Hvad er jeres erfaringer og hvordan griber i det an i mødet med det system som evt. har gjort jer mere syge??
Hvad gør man/vi i sådan en situation? Sagsbehandlerene vil have os hurtigt ud alt imens vi bliver mere og mere nedbrudt.
Det er svært synes jeg at fortælle at man ikke kan holde til systemet og at være ledig og samtidig få den støtte og forståelse der skal til for at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen vha. jobcenteret. Løsningen i deres hoveder er jo så bare en raskmeldning og tvungen aktivering eller at man bliver overladt til sig selv og kun indkaldt til "proforma" 5 min. samtaler hver 3. måned.
Hvad er jeres erfaringer og hvordan griber i det an i mødet med det system som evt. har gjort jer mere syge??