Jeg er efter 4 års sygemelding kommet i det nye ressourceforløb. Havde ellers afsluttet arbejdsprøvning i december 2012, hvor resultatet blev indstilling til førtidspension.
Da jeg skulle mødes med rehabiliterings nævnet, sagde min sagsbehandler, som havde været en god støtte gennem hele forløbet, at det bare var en formssag. DET viste sig så, at det var det altså ikke!! For nu var vi imellemtiden kommet ind i 2013 med en ny lovgivning.
Jeg skulle i et nyt arbejdsprøvningsforløb, nu af længere varighed, for det ville da være en god ide, hvis jeg kunne arbejde et par timer om ugen. Sagsbehandleren var rystet over deres afgørelse.
Ergo ryk tilbage til start.
Nu har jeg igen fået en ny sagsbehandler( nummer fem) og vi afventer en specifik lægeundersøgelse LÆ 132 i november, som min praktiserende læge skal udfylde sammen med mig. Er altså ikke sendt i arbejdsprøvning endnu, og render fra den ene reumatolog til den anden.
Min helbredsmæssige problemer er primært dårlig ryg, men også ondt i samtlige led i kroppen. Det er gigt, men lægerne kan ikke finde den rigtige diagnose. Det er ikke fibromyalgi, og formodentlig heller ikke leddegigt.
Skal opereres for carpal tunnel syndrom i den nærmeste fremtid.
Jeg er 56 år gammel, og har indtil for to år siden været ansat som konsulent i kommunalt regi. Jeg blev efter enighed sagt op efter to års sygdom, med mere eller mindre fravær.
Det jeg egentlig vil med dette indlæg er, at spørge om andre har erfaringer med at være i det såkaldte ressourceforløb.
Jeg har hørt at stort set INGEN har fået tilkendt førtidspension efter den nye lovgivning - er dette mon korrekt?
Når jeg læser aviser kan jeg se, at det beror ganske meget på kassetænkning, idet omkostningerne bliver mindre for kommunen, hvis de får sendt mig i flexjob ganske få timer om ugen.
Mit problem er, at jeg på nuværende ikke kan få mit hverdagsliv til at hænge sammen, da jeg efter enhver "fysisk" udfoldelse skal ligge mindst en halv time på langs. I denne forbindelse er fysisk udfoldelse fx at bade, eller smøre frokost.
Det er mit første indlæg, og ved ikke om der er grænser for længden på et indlæg. Jeg har forsøgt at gøre det så kort som overhovedet muligt.
Afventer i spænding om andre har nogle erfaringer jeg kan blive klogere af.
;) Amai